Første generations antihistaminer: Såsom diphenhydramin (Benadryl) og hydroxyzin, der ofte bruges mod allergier eller søvn.
Visse antidepressiva: Især ældre tricykliske antidepressiva (TCA’er).
Medicin mod overaktiv blære (OAB): Såsom oxybutynin.
Visse antispasmodika: Bruges til behandling af mavekramper.
Visse lægemidler mod Parkinsons sygdom: Disse kan forværre kognitive problemer.
Hvis du tager disse typer medicin i en længere periode, især hvis du er ældre eller har andre risikofaktorer for hjernesygdomme, har du en betydeligt højere risiko for at opleve hukommelsesproblemer, fordi disse lægemidler i bund og grund sulter hjernens læringscentre for deres nødvendige kemiske brændstof.
2. Benzodiazepiner
En anden klasse af lægemidler, man skal være yderst forsigtig med, er benzodiazepiner, såsom alprazolam (Xanax), diazepam (Valium) og lorazepam (Ativan). Disse ordineres almindeligvis mod angst, søvnløshed og anfald.
Benzodiazepiner virker ved at forstærke effekten af neurotransmitteren GABA (gamma-aminosmørsyre), som er det primære hæmmende (beroligende) kemikalie i hjernen. Selvom de er effektive til kortvarig krisehåndtering, bremser langvarig brug fundamentalt centralnervesystemet. Kronisk brug er i flere store studier konsekvent blevet forbundet med en øget risiko for demens, muligvis fordi de forstyrrer de dybe søvncyklusser, der er nødvendige for hukommelseskonsolidering, og forstyrrer den overordnede arkitektur af hjerneaktivitet.
3. Protonpumpehæmmere (PPI’er)
Fortsæt læsning ved at klikke på knappen (NÆSTE》) nedenfor!
